HØST - søndag d. 24. september 2023
fejrede vi høst i begge kirker. Det er midt i den periode, der kaldes ”Skabelsestiden”, og det er god anledning til at stoppe op og sige TAK og glæde os over naturens rigdomme, der bliver til høst ved hårdt arbejde og forunderlig grokraft.
Traditionen tro indbydes konfirmander og minikonfirmander til at medbringe ’høstgaver’ i form af frugt, neg, blomster, brød, marmelade, græskar, majs eller hvad man nu dyrker i sin have eller forarbejder i sit køkken. Høstgaverne bringes ind på plejehjemmet i Hørning efterfølgende til glæde for beboerne dér.
Både i Veng om formiddagen kl. 11.00 og i Mesing om aftenen kl. 19.00 byder menighedsrådet på ’høstbidder’ og forfriskninger efter gudstjenesten.
(Foto 2022 Lise Palstrøm)
HØSTGUDSTJENESTER
Høstgaverne bæres frem og arrangeres på trappen op til koret