OFFER, FEST OG GUDSTJENESTE

Tekst: Sognepræst Lise Palstrøm. Foto Jes Lau Jørgensen og Erna Bachmann

Det har helt sikkert ikke gået stille for sig, når der skulle festes og ofres til Gud i Det Gamle Testamente! Der er blevet truttet i vædderhorn, der er blevet sunget, der er blevet danset og gået i procession – og det har været omgærdet af en masse hemmelighedskræmmeri, fordi det var delt op, så kun præsteskabet kunne komme ind i det helligste med alter og pagtens ark – nemlig Åbenbaringsteltet. Det er sikkert heller ikke gået stille af, når munkene i Veng har sunget, gået i procession – og kun abbeden og den, der har haft præstetjenesten, fik lov at gå hele vejen op til altret. Mange tusinde års forskel i tid, og alligevel har det med vores kirke at gøre!

KLOSTERKIRKEBYGGERI

Kirken i Veng er ganske særlig! Det synes alle. Alle vi, der bor her; men også alle der besøger kirken på bakken i Veng. Det skyldes mange ting. Dels har den ligget her i næsten 1000 år, dels er byggestilen helt speciel. Dels er det Danmarks ældste klosterkirke, der stadig er i brug; og dels er den oprindelige udsmykning helt enestående. Da kirken blev restaureret sidste gang i årene 2003-05, blev flere meget gamle kalkmalerier igen synlige; og den oprindelige bemaling på selve altret kom for første gang i flere århundreder frem i lyset.

SJUSK?

Alterbordets forside er malet i fem felter, der underligt nok ikke har samme bredde hele vejen fra top til bund. Det kan godt undre. Hvad har de haft gang i? Når de nu var så dygtige som bygherrer og som malere, hvorfor har de så sjusket med de fem felter på højaltrets forside? Når man tænker på, at kirkeskibets gulv har ligget 55 cm dybere end det gør nu, så bliver man klar over, at alteret har været det helt centrale, højt hævet over gulvet i skibet. Det har været højaltret – i modsætning til de øvrige altre – man allerførst har set. Så det skulle være smukt, måske ærefrygtindgydende. Det må altså have været med vilje, de har ’sjusket’!

BIBELHISTORIE

Alle kalkmalerierne har villet fortælle historie, både bibelhistorie og kirkehistorie. Der har været en meget stor velsignende Kristus på blå baggrund på loft og væg lige bag og over altret – over østvinduet, hvor ’den soles sol fra Betlehem’ kunne skinne ind. På buen ind mod apsis er der et herligt mylder af planter, dyr og mennesker hele vejen rundt – måske som en genfortælling i billeder af hele skabelsesfortællingen fra Bibelens første kapitler. De store kalkmalerier på væggene i koret og hele vejen ned gennem kirken har muligvis vist både bibelhistorie og kirkehistorie – det allerseneste arkæologerne arbejder med er en teori om, at de første kristne konger også kan have været afbildet her, flankeret af flere meter høje engle og andre bibelske væsener.

DET HELLIGSTE

Det centrale alter må være blevet dekoreret med noget helt særligt, som alle munkene kendte betydningen af. Noget særligt helligt – som altret selv. Og munkene i Veng har ved ankomsten i slutningen af 1000-tallet sikkert følt sig som små og fremmede i den vældige natur. Hvis de har læst Det Gamle Testamentes beretninger om israelitterne på vandring mod det forjættede land, så kunne de dér læse om deres alter og pagtens ark, som skulle med på rejse i et mægtigt telt. Tabernaklet – eller Åbenbaringsteltet, som det hedder på dansk. ’Teltstængerne’ var lavet af akacietræ, der også var guldbelagt, og så var der teltdug hængt op i guldringe. Indenfor var der så flere forhæng, der skulle dække selve det allerhelligste: pagtens ark og altret. Forhængene skulle laves af fint linned, delfinskind, rødindfarvede vædderskind foruden purpurblåt, purpurrødt og karminrødt klæde.

ALTRET I VENG

Går man tæt på altret i Veng, kan man både få øje på de ringe, ’forhængene’ er hængt op med, sammensyninger; men først og fremmest giver de ’skæve’ farvebaner mening, når man ser dem som delfinskind og rødindfarvet vædderskind, der hænger side om side med fint linned af gedeuld. Fra altret skulle nemlig forkyndes den NYE pagt om syndernes forladelse og Guds endeløse nåde og kærlighed. En glæde, som er for hele folket: At der er født en frelser, Jesusbarnet i krybben, manden på korset, den velsignende og opstandne Kristus!

(Man kan læse om indretningen af tabernaklet/åbenbaringsteltet i GT, 2. mosebog kap. 25-30 og 35-40)