Mesing kirke

http://www.forlagetmimesis.dk/kirke/mesing-kirke/

Kirken er en af landets utallige små kirker, og i størrelse og proportioner svarer den til adskillige andre landsbykirker. Den ligger centralt i sognet i udkanten af Mesing by. Landskabet er jævnt kuperet, og kirken syner ikke af meget i landskabet. Selve kirkebygningen er fra 1200-tallet, mens våbenhuset og tårnet er tilføjet i slutningen af middelalderen. Mesing sogn har fra sidste halvdel af 1500-tallet været annekssogn til Adslev og siden 1967 til Veng.

Murene er rejst af omhyggeligt tildannede granitkvadre, men der er også anvendt frådstenskvadre, der er pudset. Dette materiale menes at være genanvendt fra en anden bygning enten på stedet eller andet steds fra. Facaderne består i øvrigt af munkesten, mens bagmurene fortrinsvis er opbygget med marksten.

Tårnet er af den såkaldte stylteform, dvs. en bygning med en åben arkade. Dette er meget udbredt på egnen og findes f.eks. i Stilling, Skanderup og Blegind. I tårnet er klokken fra 1591 ophængt. Inskriptionen lød: I Frelsens Aar 1591 gjorde Jens Asmus Smit mig. Herrens Ord forbliver evindelig. Klokken blev omstøbt i 1928. Et par murede piller bærer klokkekammeret, hvor der i vestsiden er to små fladbuede lydåbninger. Tårnet nævnes igen i 1617, hvor der blev indlagt ankre.

I århundredernes løb har kirken gennemgået nogle få ændringer og tilføjelser; kvindedøren er tilmuret som i andre kirker, i 1400-tallet er der bygget hvælv i både kor og skib i stedet for det oprindelige flade træloft, og triumfbuen er udvidet.

På våbenhusets gavl sidder et solur fra 1756 med Frederik den Femtes navnetræk. Det svarer til soluret på Hørning kirke, men skyggegiveren mangler. Soluret er sat op, mens kirken hørte under Skanderborg rytterdistrikt. Indtil 1885 var kirken uopvarmet, men nu blev der opstillet en kakkelovn og en skorsten blev indhugget i gavlen. I dag opvarmes kirken med elradiatorer under stolestaderne.

Kirkens indre

Der er ingen synlige kalkmalerier i Mesing kirke, men som i så mange andre kirker findes der under kalken rester af gammel bemaling. I Mesing kirke er det ikke malerier, men malede bånd og kors og ranker med enkelte blomster. Døbefonten er af den østjyske romanske klassiske type. Den er hugget af rødlig granit og udskiller sig ikke fra andre døbefonte på egnen. Prædikestolen er smukt udskåret og fra 1613.

Læs mere om Mesing kirke på https://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/mesing-kirke/

Se flere fotos af kirken på slide-show af Claes Hvidbak 2016: https://www.forlagetmimesis.dk/kirke/mesing-kirke

http://www.forlagetmimesis.dk/kirke/mesing-kirke/

Kirkegården

Mesing kirkegård adskiller sig fra mange andre ved sine hække, der er klippet i snoede og bølgende former. På kirkegården er nyplantede æbletræer, og på de mange sløjfede gravsteder er der plantet stauder og sået sommerblomster til glæde for de besøgende og som pynt i kirken ved gudstjenesterne. Det tilstræbes, at kirkegården skal bære præg af en gammeldags landsbyhave.

Billedet viser et udsnit af det smukke lapidarium med bevaringsværdige og fredede gravsten.

Herunder billedreportage fra Mesings smukkeste have sommeren 2016. Sol og skygge, bænke man kan hvile på, blomster som børnene må plukke til en grav, en pilehytte som børnene kan gemme sig i. Det er kun begyndelsen, Graveren og menighedsrådet har flere initiativer i støbeskeen.

mesingkirke1 1.jpg - 6.02 MB